Skolen bygger på den danske folkehøjskoles grundtanke og sigte på livsoplysning og almen dannelse.

Med dette afsæt ønsker vi at bringe højskolens klassiske dannelsesidealer i spil med den aktuelle samfundsudvikling og dens udfordringer ved at se dem i et bæredygtigt perspektiv

Langelands Højskole er en global virksomhed. Vi er globalt forbundne og gensidigt afhængige med mulighed for at handle og skabe levedygtige fællesskaber – også lokalt.

Bestyrelsen

team_image
Formand

Kristine Karlshøj

Langelands Højskole forbinder for mig alt det gode ved Langeland! Jeg driver selvstændig konsulentvirksomhed og kører rundt i hele landet. Men når jeg er hjemme på Langeland, så falder der ro over mig, og jeg kan nyde menneskerne og naturen. Jeg har valgt at være en del af Langelands højskole fordi jeg savnede en ramme for iværksætteri og bæredygtighed på Langeland. Jeg glæder mig til at skabe dette univers sammen med alle jer!

team_image
Næstformand

Jens Helt Jessen

Bor sammen med min familie i et selvbygget økologisk hus. Vi har boet på Langeland i 15 år. Som linjelærer på Efterskolen Flyvesandet, står jeg for Mad og Kultur-linjen. Jeg har også virksomheden ”Tangsnedkeren” som er en nystartet virksomhed, hvor vi arbejder med at udvikle tang til fødevare. Det er særligt af blæretang fra Langelands kyster vi fremstiller forskellige fødevarer. Mit pædagogiske fokus er, at motivationen og glæden kommer via oplevelser i naturen.

team_image
Medlem

Marianne Volf Andersen

Uddannet cand. mag i litteratur og psykologi og daglig leder af Møllehavehuset i Bøstrup.
Kunst og kultur skaber værdier, identitet og refleksion. Det er vigtige byggestene i samfundets sammenhængskraft. I øjeblikket hvor globalisering, konkurrencestat og rodløshed er hverdagen, bliver kultur vigtigere end nogensinde. Kultur bygger mennesker op og er en vigtig brobygger af fællesskaber og tilhørsforhold. Kultur skaber forståelse og indsigt i sig selv og andre. Kunst og kultur kan ikke måles – men det kan mærkes. Af alle.

team_image
Medlem

Ulrik Pihl

Passioneret outdoor- og idrætsmenneske. Jeg tager udgangspunkt i naturen som læringsrum. Jeg brænder for udvikling, samskabelse og at bringe folk sammen i netværk. Jeg elsker at rejse og opleve fremmede natur og kultur og at blive beriget og derigennem udvide min horisont, samt hente inspiration til nye projekter.

team_image
Kasserer

Helle Munkholm Davidsen

Skolekredsen

Skolekredsen er den kreds af mennesker der står bag Langelands Højskole. Det er mennesker, der er enige i skolens idegrundlag og som har lyst og interesse for at støtte det arbejde, der foregår på skolen – og være en slags ambassadører for skolen.

 

Det er altid godt at have et godt fagligt stærkt netværk. Derfor har højskolen formaliseret en skolekredsen af fagpersoner indenfor Langelands Højskoles fire områder: Iværksætteri, bæredygtighed, dannelse og faglighed.

 

Bestyrelsen bruger i dagligdagen skolekredsen som sparringspartnere, og som oplægsholdere til arrangementer i forbindelse med højskolen.

 

Hvis du kender en stærk personlighed som du vil anbefale til Langelands Højskoles skolekreds, så anbefal gerne vedkommende at melde sig på banen til skolekredsen. Det vil vi være meget taknemmelige for.

 

Aspiranter til skolekredsen kan kontakte Kristine Karlshøj på tlf. 22 17 11 77 eller mail@kristinekarlshoej.dk

team_image

Bjarne Hansen

team_image

Jesper Laage Kjeldsen

team_image

Karen Lumholt

team_image

Lone Belling

team_image

Niels Nørskov

team_image

Tyge Mortensen

team_image

Claus Brandstrup

team_image

Ditlev Nissen